Maling af gulve
Søger du hjælp til maling af gulve, så læs videre her. Med lidt ny maling på stuegulvet, i kælderen eller på bryggers- og garagegulvet får du hurtigt et flot og ensartet gulv.
Hos CLK Maleren er vi eksperter i at give nedslidte, lakerede trægulve et nyt liv med en gang maling. Malingen har også den bonuseffekt, at gulvet bliver mindre modtageligt for smuds og skidt. Gulvet bliver nemmere at rengøre og – med den rette maling – bliver det mere skridsikkert og hygiejnisk.
Har du et betongulv, så kunne epoxymaling være den ideelle løsning for dig. Vi anbefaler dog kun epoxymaling til rum med mindre belastning.
Når du bestiller CLK Malerfirmaet til at udføre et stykke arbejde med epoxymaling, kan du være 100 % sikker på, at de produkter vi bruger, lever op til alle de gængse miljøkrav, og er både skånsomme overfor miljøet og medarbejderne.
Der er dog visse krav der skal være opfyldt for at vi kan benytte epoxymaling, da vi ellers ikke kan levere det optimale stykke arbejde, og dermed sikre dig det perfekte resultat.
Alle overflader skal være rene og tørre, de skal være frie for løstsiddende materiale, cementslam og støv, fedt, olie og andre forureninger.
Skal vi benytte epoxymaling på nyt beton, skal betonen være minimum 14 dage gammel og være udtørret til maksimum 6 % fugt.
Efter endt maling med epoxymaling, bliver rengøring og vedligehold af gulvet nemt og overkommeligt. Gulvet kan rengøres ved hjælp af fejning, støvsugning, eller med automatiske gulvvaskemaskiner. Er der behov for stærkere midler, kan alle normale alkaliske og sure rengøringsmidler anvendes. Dog anbefaler vi ikke at bruge stærk syre, da det kan give misfarvning og afskalning.
Når du skal have udført maling af gulve og maling med epoxymaling, er CLK Maleren altid det rette valg, da vi har stor erfaring på området, og vores professionelle stolthed gør, at vi altid leverer et perfekt stykke arbejde der holder.